DFK&TineZ Designs
Strikkeopskrift - TineZ Cowl 21
Strikkeopskrift - TineZ Cowl 21
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
TineZ Cowl 21 er søsteren til den oprindelige TineZ Cowl 16 og indeholder alle de samme elskede detaljer og den fine raglankonstruktion, men er tilpasset til en strikkefasthed på 21 masker. Dette giver mulighed for at strikke halsedissen i finere garner med et tættere maskebillede.
TineZ Cowl 21 er en elegant og komfortabel halsedisse, der strikkes oppefra og ned i en klassisk raglankonstruktion. Designet fremhæves af en høj og blød hals samt de karakteristiske 3-maskers raglanlinjer, som skaber et harmonisk maskebillede på både for- og bagstykke. Halsedissen strikkes med italiensk opslag og italiensk aflukning, hvilket giver en elastisk og professionel finish. Vendepinde former nakken naturligt og sikrer et glat og velafbalanceret resultat. Halsedissen er næsten monteringsfri og egner sig både til den let øvede og den erfarne strikker.
Opskriften findes i tre størrelser for at sikre den bedst mulige pasform.
Størrelser: XXS–S (M–XL) XXL–4XL
Mål: Bredde forstykke: ca. 27 (31) 36 cm
Passer til brystmål: 75–90 (90–110) 110–140 cm
Strikkefasthed (efter vask):
21 masker x 29 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40 og/eller 80 cm)
Garn og garnforbrug:
KFO: Knitting for Olive Merino (250 m / 50 g) 50 (50–100) 100 g holdt sammen med Knitting for Olive Soft Silk Mohair (225 m / 25 g) 25 (50) 50 g
eller
Filcolana: Anina eller Arwetta 50–100 (100) 100 g (ca. 210 m / 50 g) holdt sammen med Tilia 25–50 (50) 50 g (ca. 210 m / 25 g)
eller
Lana Gatto: VIP – Cashmere/Merino (ca. 200 m / 50 g) 50–100 (100) 100 g holdt sammen med Silk Mohair 25–50 (50) 50 g (ca. 212 m / 25 g)
eller
DROPS: Flora 50–100 (100) 100 g (ca. 210 m / 50 g) holdt sammen med Kid Silk 25–50 (50) 50 g (ca. 210 m / 25 g)
Tilbehør:
8 maskemarkører
